


















































































































































Hvad biodynamisk betyder Biodynamisk vinavl bygger på økologisk landbrug og går et skridt videre. Gården ses som et hele, hvor jord, planter og dyr hænger sammen. Der bruges ingen kunstgødning eller syntetiske sprøjtemidler, og jorden plejes med kompost og præparater af planter og mineraler. Mange følger også en kalender for, hvornår der arbejdes i marken.
Metoden går tilbage til Rudolf Steiners foredrag om landbrug fra 1924. I dag certificeres producenterne af blandt andre Demeter og, i Østrig, Respekt-BIODYN.
Hvorfor det betyder noget for os Vi vælger ikke vin efter certifikater. Men de producenter, vi holder af, ender ofte med at arbejde sådan, fordi de bruger mere tid i marken end i kælderen.
De øvrige vine i vores udvalg er dyrket økologisk. Dem finder du under Økologisk vin.